Mikkel Heiberg

Opvasker/The Wolf of Wall Street

Special Effects

En ikke-kommerciel comedy-sketch, hvor jeg gennem manusbearbejdning, greenscreen og compositing har skrevet mig selv ind i en scene fra Blinkende Lygter.

Credits

Projekttype
Eget kreativt projekt
Min rolle
Idé, storyboard, manuskript, kamera, lys, lyd, special effects, redigering, color grading og skuespil
Brugte værktøjer
After Effects, Premiere Pro og Photoshop
År
2024

Projektet.

Som et selvstændigt kreativt redigeringsprojekt producerede jeg en comedy-sketch til mine sociale medier med udgangspunkt i en scene fra filmen Blinkende Lygter. Idéen var at ændre scenens oprindelige handling ved at fjerne Mads Mikkelsens karakter, Arne, og indsætte mig selv i hans sted.

Jeg transskriberede først scenens dialog og omarbejdede derefter replikker, rækkefølge og timing, så de oprindelige karakterers svar kunne indgå i en ny komisk sammenhæng med mine egne replikker.

Mine optagelser blev filmet med en iPhone foran greenscreen og belyst med softlights. For at rekonstruere scenens baggrund udvalgte jeg frames, hvor så meget af omgivelserne som muligt var synligt, og fjernede efterfølgende den oprindelige karakter i Adobe Photoshop.

I den endelige compositing placerede jeg den rekonstruerede baggrund nederst, mine egne greenscreen-optagelser i midten og de øvrige karakterer i forgrunden. Til sidst tilpassede jeg farver, kontrast og belysning, så mine optagelser i højere grad matchede filmens oprindelige billedside.

Projektet blev produceret i Adobe Photoshop, Premiere Pro og After Effects og kombinerer manusbearbejdning, komisk timing, videoredigering, greenscreen og compositing.