Mikkel Heiberg

Lolland-Falster – Er Det Ikk' Det Samme?

Podcast

En satirisk podcast om aktuelle lokalnyheder fra Lolland-Falster, fortalt med selvironi, humor og lokale perspektiver. Sammen med komiker Daniel Blak inviterer jeg gæster med tilknytning til området og nuancerer de gængse forestillinger om Sydhavsøerne.

Credits

Projekttype
Eget kreativt projekt
Min rolle
Idéudvikling, koordinator, medvært og content creator
Brugte værktøjer
After Effects, Premiere Pro og Photoshop
År
2024

Projektet.

Lolland-Falster bliver ofte fremstillet i medierne som et område præget af tilbagegang, fattigdom og manglende fremtidsmuligheder. Med podcasten ønskede Daniel Blak og jeg at udfordre det ensidige billede og skabe en mere humoristisk og nuanceret fortælling om de to øer.

Daniel er opvokset på Lolland, mens jeg selv kommer fra Falster. Med udgangspunkt i aktuelle lokalnyheder diskuterede vi livet i området med en selvironisk og satirisk tilgang. Vi inviterede desuden kendte gæster, som enten var vokset op på Lolland-Falster eller senere var flyttet dertil, og talte med dem om deres forhold til området.

Ud over min rolle som medvært stod jeg for produktion af indhold til podcastens sociale medier og den løbende formidling af projektet på de digitale platforme.

Flere videoer fra projektet.